Følg Egtved pigens fodspor

Vi er taget på el-cykeltur i Egtvedpigens fodspor. Cykler og cykelhjelme og en kort introduktion til el-cyklerne blev givet til os af personalet på Circle K i Egtved.

Vi havde ringet på tlf. nr. 22749883 og lavet en aftale omkring lejen af cyklerne. Vi havde fundet
telefonnummeret på hjemmesiden LarsVegas E-bike.dk

Turen startede op ad bakke fra tankstationen – men med et kæmpepuf af hjælp fra el-cykel-motoren var det let som ingenting. Ud af byen på få minutter og straks ude i den smukke Vejle Ådal.

Første stop var udsigtspunktet ved Refsgårde. Vi stillede el-cyklerne på den lille parkeringsplads og besteg højen ved Refsgårde, hvorfra vi havde det smukkeste udsyn udover en lystfiskersø og udsigt til Runkenbjerg. Herefter vendte vi tilbage til hovedvejen og kørte til næste stop Runkenbjerg, som vi havde glædet os så
meget til at se.

Med sporene fra istiden stod vi på bakkekammen af Runkenbjerg med et helt unikt 360 grader udsigt over Vejle og Egtved Ådal. Ingen el-master ingen vindmøller – blot enkelte gårde kan man se i det ellers helt øde landskab, hvor åen bugter sig gennem ådalen, køerne og gederne græsser. Der er en ro og en skønhed, der
er helt unik her, hvor Egtvedpigen trådte sine fodspor.

Tilbage på cyklerne cyklede vi langs med og over åen mod Bindeballe Købmandsgård. Endnu et smukt stykke natur, før vi nåede frem til Købmandsgården, stillede cyklerne og gik på eventyr på denne helt særlige perle, der overrasker hver gang. Når man har set sig mæt på alle de spændende historiske detaljer fra købmandshandel fra krigens tid og frem, er det tid til kaffe og kage. Et spændende og lækkert udvalg til små penge og den hyggeligste gårdhave at sidde og nyde pausen og lækkerierne.

Efter endt pause tilbage på el-cyklerne og ud på sidste etape mod Egtved. Forbi Lystfiskerparadiset – og ned mod Refgårde – sidste stop Egtved pigens Grav. Her var dog lukket pga corona, men alligevel interessant at gå rundt om gravhøjen.

Tilbage i Egtved og aflevere cyklerne i god tid inden for de 4 timer, vi havde lejet dem. Kan kun anbefale denne hyggelige og smukke tur til alle.